VisitVejle
Lystfiskeri i Vejle Å

Lystfiskeri

Lystfiskeri
Foto: Jonas Normann

Det naturrige Vejle giver gode fiskeoplevelser

Har du fiskestangen med i ferieoppakningen, er der gode muligheder for at prøve lykken i Vejle. Vejle Å er en af Danmarks bedste havørredåer med fangster på helt op til 10 kg. Fårup Sø er kendt for sine store aborrer og kampklare storgedder. Put and take søerne er det oplagte sted at hygge sig sammen med familien.

Fiskepladser i Vejle

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke mindstemål og fredningstider gælder i Vejle?

Som hovedregel gælder de danske regler for mindstemål og fredningstider i Vejles fiskevande. Bemærk at nedenstående mindstemål og fredningstider blot er vejledende. Øvrige fredningsbestemmelser finder du på fvm.dk

Husk at du som lystfisker altid selv har pligt til at undersøge eventuelle restriktioner.

 

Ferskvand

  

Art

Mindstemål

Fredningstid

Bækørred30 cm16. november - 15. januar
Gedde60 cm1.-30. april
Havørred40 cm16. november - 15. januar
Helt36 cm1. november – 31. januar
Laks40 cm16. november – 15. januar
Sandart50 cm1.-31. maj
Snæbel Totalfredet
Stalling33 cm15. marts – 15. maj
Ål45 cmIngen

 

Saltvand

  

Art

Mindstemål

Fredningstid

Havørred (blank)40 cmIngen
Havørred (farvet)40 cm16. november - 15. januar
Ising23 cmIngen
Laks (blank)60 cmIngen
Laks (farvet)60 cm16. november – 15. januar
Pighvar30 cmIngen
Rødspætte27 cmRognfisk: 15. januar – 15. maj
Skrubbe25,5 cmIngen
Slethvar30 cmIngen
Søtunge26 cmIngen
Torsk40 cmIngen
Ål35,5 cmIngen
Ålekvabbe23 cmRognfisk: 15. september - 
31. januar
Hvilke regler gælder for fiskeri i søer og vandløb?

Ved de fleste søer og vandløb tilhører fiskeretten lodsejerne og lokale fiskeforeninger. Udover det statslige fisketegn, skal du også købe et specielt fiskekort til det pågældende fiskevand. Bemærk at kortene flere steder kun udstedes som årskort. Fiskekort, restriktioner, fredningstider og mindstemål til sportsfiskerforeningernes fiskevande kan fås ved henvendelse til den lokale sportsfiskerforening.

Det er gratis at fiske i nogle søer og vandløb i Vejle. Se mere på Vejle Kommunes side omkring lystfiskeri.

 

Fiskeri i put and takes

I put and take søerne skal du hverken have fisketegn eller fiskekort. Her køber du kort på stedet, enten på time- eller dagkortbasis.

 

Fiskeri med agnfisk

Fiskeri med levende og døde agnfisk til gedde og sandart er tilladt de fleste steder. Dog skal levende agn fanges i samme sø som den man fisker i. I enkelte søer og specielt i ørredsøer er dette fiskeri dog forbudt.

Hvor køber jeg statens fisketegn?

Alle lystfiskere mellem 18 og 64 år skal have et gyldigt statsligt fisketegn for at fiske i danske fiskevande. Et fisketegn til lystfiskeri giver ret til at fiske med lette håndredskaber, f.eks. fiskestang og harpun, men ikke med faststående redskaber som f.eks. garn og ruser.

Fisketegnet findes som dag-, uge og årskort. Det statslige fisketegn skal medbringes og forevises på forlangende. Statens fisketegn kan købes på fisketegn.dk

Hvor køber jeg fiskekort til Vejle Å og Vingsted Sø?

For at fiske i Vejle Å og Vingsted Sø skal du have statens fisketegn (mellem 18 og 64 år) og enten være medlem af Vejle Sportsfiskerforening eller være i besiddelse af et dagkort til sportfiskerforeningens fiskevand. For at styre fisketrykket er salget af kort opdelt i zoner. Ikke-medlemmer kan købe dagkort til udvalgte zoner. 

For børn og unge gælder:

  • Børn under 12 år fisker gratis, men skal have et dagkort
  • Børn og unge mellem 12-18 år fisker til halv pris

Dagkort (og gæstekort for medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening) kan købes her på fiskekort.dk. Dag- og gæstekort er gyldige fra midnat til midnat inden for samme dato. Du kan tidligst købe et kort 60 dage forud.