VisitVejle

Fiskeri i Vejle Å og Vingsted Sø

Vejle Å er en af landets bedste havørredåer med fangster på helt op til 10 kg. I Vingsted Sø kan du være heldig både at fange gedder, aborrer og skaller.

Lystfisker på fisketur ved Vejle Å
Foto: Vejle Kommune

Fredningstider og mindstemål 
I Vejle Å gælder særlige fredningstider og mindstemål. 

ArtMindstemålFredningstid
Bækørred30 cm1. november - 31. marts
Bækørred (Haraldskær 
Fabrik til Vejle Fjord)
40 cm1. november - 31. marts
Gedde60 cm1. november - 31. marts
Gul ål45 cm1. november - 31. marts
Havørred40 cm1. november - 31. marts
Laks40 cm1. november - 31. marts
Regnbueørred0 cm1. november - 31. marts

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke regler gælder for fiskeri i søer og vandløb?

Ved de fleste søer og vandløb tilhører fiskeretten lodsejerne og lokale fiskeforeninger. Udover det statslige fisketegn, skal du også købe et specielt fiskekort til det pågældende fiskevand. Bemærk at kortene flere steder kun udstedes som årskort. Fiskekort, restriktioner, fredningstider og mindstemål til sportsfiskerforeningernes fiskevande kan fås ved henvendelse til den lokale sportsfiskerforening.

Det er gratis at fiske i nogle søer og vandløb i Vejle. Se mere på Vejle Kommunes side omkring lystfiskeri.

 

Fiskeri i put and takes

I put and take søerne skal du hverken have fisketegn eller fiskekort. Her køber du kort på stedet, enten på time- eller dagkortbasis.

 

Fiskeri med agnfisk

Fiskeri med levende og døde agnfisk til gedde og sandart er tilladt de fleste steder. Dog skal levende agn fanges i samme sø som den man fisker i. I enkelte søer og specielt i ørredsøer er dette fiskeri dog forbudt.

Hvor køber jeg fiskekort til Vejle Å og Vingsted Sø?

For at fiske i Vejle Å og Vingsted Sø skal du have statens fisketegn (mellem 18 og 64 år) og enten være medlem af Vejle Sportsfiskerforening eller være i besiddelse af et dagkort til sportfiskerforeningens fiskevand. For at styre fisketrykket er salget af kort opdelt i zoner. Ikke-medlemmer kan købe dagkort til udvalgte zoner. 

For børn og unge gælder:

  • Børn under 12 år fisker gratis, men skal have et dagkort
  • Børn og unge mellem 12-18 år fisker til halv pris

Dagkort (og gæstekort for medlemmer af Vejle Sportsfiskerforening) kan købes her på fiskekort.dk. Dag- og gæstekort er gyldige fra midnat til midnat inden for samme dato. Du kan tidligst købe et kort 60 dage forud.

Hvor køber jeg statens fisketegn?

Alle lystfiskere mellem 18 og 64 år skal have et gyldigt statsligt fisketegn for at fiske i danske fiskevande. Et fisketegn til lystfiskeri giver ret til at fiske med lette håndredskaber, f.eks. fiskestang og harpun, men ikke med faststående redskaber som f.eks. garn og ruser.

Fisketegnet findes som dag-, uge og årskort. Det statslige fisketegn skal medbringes og forevises på forlangende. Statens fisketegn kan købes på fisketegn.dk