I Vejle kommer du tæt på Danmarkshistorien
Kom med tilbage til tiden, hvor vikingekongerne herskede i Jelling, jernalderfolket arbejdede i Vingsted, Egtvedpigen blev begravet i en bronzealderhøj og vores forfædre vandrede ad Hærvejen. Til Vejles nyere historie hører den nostalgiske Bindeballe Købmandsgård, hedebondens liv på Museum Give og det kulturhistoriske museum i Vejles gamle spinderihaller. Start din historiske rejse i Vejle her.

Historiske seværdigheder

Museer og udstillinger
Spor af fortidens magt og tro
Oplev Vejles historiske rigdom gennem vikingekongernes Jelling, imponerende slotte og herregårde, stemningsfulde gamle bygninger og seværdige kirker. Hver sten, spir og runesten fortæller sin egen del af historien – klar til at blive genopdaget.
Historiske turforslag
Hvor skal du starte din historiske rejse i Vejle? Er det svært at vælge, får du her to guides til området - én, der tager dig med tilbage til de ældste dele af områdets historie, og én, som kombinerer historie, natur og lækre smagsoplevelser. God rejse!
Byvandringer i Vejle
Når du besøger Vejle må du ikke snyde dig selv for en byvandring gennem byens hyggelige gader. Du kan vælge at tage turen med en af Vejles guider, eller gå på opdagelse på egen hånd med en byvandringsfolder i hånden.

















