Historiske seværdigheder
I Vejle kommer du helt tæt på historien. Oplev "Danmarks Dåbsattest" og verdenskulturarv i Jelling. Giv fantasien frit løb på den forhistoriske Hærvej, ved den gådefulde Ravningbro, Egtvedpigens Grav og jernaldermiljøet i Vingsted. Eller gør holdt ved et af fortidsminderne på din vej.

Jelling-monumenterne (UNESCO)
Oplev Jelling-monumenterne (UNESCO) bestående af vikingetidens runesten fra 900-tallet, de to gravhøje og kirken. Lær mere på museet Kongernes Jelling.

Hærvejen - nationalrute 3: Nørre Snede - Bække
Hærvejen, nationalrute 3, er en cykel- og vandrerute gennem Jyllands smukke landskab. Oplev Jelling og Vejles mange seværdigheder fra Nørre Snede til Bække.

Egtvedpigens Grav
Ved den rekonstruerede gravhøj, hvor Egtvedpigen fra bronzealderen blev fundet, kan du se kopier af klædedragt, bæltespænde og kiste i udstillingsbygningen.

Ravningbroen
Oplev rekonstruktionen af den mægtige bro, som Harald Blåtand lod bygge i vikingetiden, ved Ravning Enge. Se udstillingen om broen, udgravninger og fund.

Vingsted Jernalder
I Vingsted finder man et af Danmarks største rekonstruerede jernaldermiljøer. I løbet af året er der aktiviteter med udgangspunkt i livet i jernalderen.

Munkenes Teglovn
Udforsk den gamle historiske ruin, Munkenes Teglovn, som blev bygget af Sortebrødre munkene i Vejle i middelalderen. Findes i centrum af Vejle.

