Museer og udstillinger
Vejles museer har alle en spændende historie at fortælle. Kom tæt på vikingekongerne i Kongernes Jelling. Gå på opdagelse i kulturhistorien i de gamle spinderihaller. Oplev nostalgi på Bindeballe Købmandsgård og Museum Give. Eller dyk ned i et af de lokalhistoriske museer.


Bindeballe Købmandsgård
Bindeballe Købmandsgård huser museum og købmandsbutik med nostalgiske varer. Tag madpakken med eller snup en kop kaffe og et stykke kage i kaffehuset.

Bindeballe Station
Besøg den gamle stationsbygning ved Bindeballe Station, som nu er et gratis museum med rekonstrueret billetkontor og ventesal med gamle togvogne.

Besøgscenter Haraldskær - Vejle Ådal og Fjord
På besøgscenteret ved Haraldskær kan du lære om Vejle Ådals historie, biodiversitet, dyrelivet og meget mere.

Børkop Vandmølle - mølleri & Farbror Svends Samling
Besøg Børkop Vandmølle, hvis originale mølle stadig fungerer, og museet Farbror Svends Samling med museum om landbrug, håndværk og husholdning fra gammel tid.

Egtved Museum
Bliv klogere på Egtveds historie på Egtved Museum, hvor udstillingerne tager dig med til Stenalderen og gennem historien helt op til 1900-tallet.

Egtvedpigens Grav
Ved den rekonstruerede gravhøj, hvor Egtvedpigen fra bronzealderen blev fundet, kan du se kopier af klædedragt, bæltespænde og kiste i udstillingsbygningen.

Museum Give
På Museum Give kommer I tæt på historien i stationsbyen og på livet på heden. Kig forbi til aktiviteter og arrangementer året rundt.

Kellers Minde Museum
Lær mere om De Kellerske Institutioners historie i Brejning, hvor I kan se værktøjer, billeder og bøger fra den tidligere institution for udviklingshæmmede.

Kongernes Jelling
Besøgscenteret Kongernes Jelling fortæller Jellings historie som vikingeby. Oplev det interaktive museum og lær om danske konger, religion og arkitektur.

Kulturmuseet
På Kulturmuseet kan du opleve Vejles historie fra oldtiden til nu. Udstillingerne i Vejles gamle spinderihaller byder bl.a. på moselig og industrialisering.

Randbøl Sogns Arkiv og Museum i Vandel
På Randbøl Sogns Arkiv og Museum i Vandel finder I genstande fra boliger og husholdninger såsom legetøj, værktøj og møbler fra egnen ved Randbøl.

Randbøldalmuseet
På Randbøldalmuseet er der plads til at udforske industrielle og traditionelle metoder til produktion af papir og vandkraft med hele familien.

Sirius Observatoriet
Tag et kig på månen, stjernerne og planeterne på Sirius Observatoriet, hvor I finder en samling af instrumenter, billeder og andre spændende materialer.

Smidstrup & Omegns Museum
På lokalarkiv og museum Smidstrup & Omegns Museum på Smidstrup Præstegård kan I lære mere om livet som arbejdende på gården og i markerne omkring Smidstrup.

Vejle Kunstmuseum
Kig forbi Vejle Kunstmuseum, hvor VejleMuseerne inviterer indenfor til nye og faste udstillinger med inspirerende skulpturer, grafik og malerier.

Vejle Vindmølle
Et af Vejles vartegn, vindmøllen, ligger i den sydlige del af Vejle med udsigt over byen og naturen. Oplev kunst og det traditionelle indvendige maskineri.
