Top attraktioner for voksne i Vejle
Gå på opdagelse i Vejle-områdets top attraktioner lige fra ikonisk arkitektur og kunst til oplevelser fuld af kultur, historie og natur. Her finder du det, du ikke må gå glip af i området - smukke perler ved fjorden, spændende museer med kunst og historie, byvandringer og meget mere.

Det du ikke må gå glip af
Skal du ud og udforske Vejles oplevelser for første gang, eller er du på udkig efter helt nye oplevelser? Så tag et kig på listen over de bedste oplevelser og attraktioner i Vejle.

Fjordenhus
Oplev det smukke vartegn Fjordenhus ved Vejles havn. Der er gratis adgang. Læs om guidede ture, åbningstider og parkering ved det ikoniske byggeri.

Jelling-monumenterne (UNESCO)
Oplev Jelling-monumenterne (UNESCO) bestående af vikingetidens runesten fra 900-tallet, de to gravhøje og kirken. Lær mere på museet Kongernes Jelling.

Kulturmuseet
På Kulturmuseet kan du opleve Vejles historie fra oldtiden til nu. Udstillingerne i Vejles gamle spinderihaller byder bl.a. på moselig og industrialisering.

Vejle Kunstmuseum
Kig forbi Vejle Kunstmuseum, hvor VejleMuseerne inviterer indenfor til nye og faste udstillinger med inspirerende skulpturer, grafik og malerier.

Bindeballe Købmandsgård
Bindeballe Købmandsgård huser museum og købmandsbutik med nostalgiske varer. Tag madpakken med eller snup en kop kaffe og et stykke kage i kaffehuset.

Tørskind Grusgrav: Landskabsskulptur Robert Jacobsen - Jean Clareboudt
Vejlemuseernes ni skulpturer i jern, beton, træ og sten ved Tørskind Grusgrav kan sammen opleves som ét kunstværk i dialog med naturen.

Museum Give
På Museum Give kommer I tæt på historien i stationsbyen og på livet på heden. Kig forbi til aktiviteter og arrangementer året rundt.

Nørreskoven og Dyrehaven, Vejle
Besøg Nørreskoven og Dyrehaven på nordsiden af Vejle Fjord. I den afvekslende natur kan du opleve gravhøje, mindesten, hjorte. Se aktiviteter og muligheder her.

Byvandring i Vejles gamle bydel

Byvandring ved Vejles havn og fjord

Økolariet
Besøg Økolariet, som er et spændende videns- og oplevelsescenter om klima, klode og bæredygtighed.
Top attraktioner for børn og familier
Besøger I Vejle med børn? Så tag et kig på oplevelser for familier i Vejle-området. Her er I garanteret timers sjov og underholdning.
Sidst opdateret april 2026.







