VisitVejle

Vandreruter

En vandreferie i Vejle byder på det bedste af Vejles natur, kultur og historie. Nyd de flotte udsigter i Vejle Ådal og de skovklædte skrænter i Grejsdalen, følg historiske fodspor langs Hærvejen og opdag kulturelle perler langs Bindeballestien. Snør vandreskoene, pak tasken og sæt kursen mod Vejle.

Foto: Andreas Houmann

Mærk nærværet i naturen

Fordyb dig i naturen, udforsk områder af den danske natur, du måske ikke kender og sæt tempoet ned. Følg en af de afmærkede vandreruter eller afprøv nye stier rundt i landskabet. Vi guider dig til din vandreferie i Vejle og omegn. 

Læs herunder om vandreruterne Hærvejen, Bindeballestien, Kyst til Kyst Stien og Rans Togt. 

 

Foto: Knapek Photography

Andre populære vandreruter

Tag på en mindre vandretur på den 16 km lange sti i Danmarks måske smukkeste dal, Grejsdalen. Fra Vejle til Jelling tager denne rute dig gennem bakkede dale og urørt skov.

Grejsdalstien
Familie på tur på Grejsdalsstien

Grejsdalstien

Foto: Jakob Vingtoft© VisitVejle

Ådale, hedelandskaber og bøgeskove

Vil du kigge nærmere på nogle af Vejles helt fantastiske naturområder? Hvad med en tur i Grejsdalen, der byder på den populære vandrerute Grejsdalstien, eller Randbøl Hede, der blomstrer flot med lilla lyng i august og september? Du finder også vådområdet Kongens Kær, hvor du kan være heldig at spotte havørnen og Munkebjergskoven, hvor du belønnes med smukke udsigter over Vejle Fjord.

Du kan også booke en guidet vandretur med fokus på fællesskab, ro og nærvær.