Guide til Børkop
Børkop er en af Vejle Kommunes centerbyer. Området omkring Børkop og Brejning byder på en bred vifte af oplevelser for naturelskere og kulturinteresserede.

Oplevelser i og omkring Børkop
Udforsk den skønne Kærlighedssti ved Børkop Vandmølle, tag på cykeltur gennem skov og kuperede landskaber eller besøg det historiske mølleri. Trolden Ene Øjesten venter på at blive fundet i naturen, og strandene ved Vejle Fjord giver mulighed for afslapning. For de historieinteresserede er Kellers Minde Museum et besøg værd, mens Comwell Kellers Park lokker med luksuriøse spafaciliteter og en betagende udsigt over fjorden. Læs med her og bliv inspireret til en tur til Børkop og omegn.

Børkop Vandmølle - mølleri & Farbror Svends Samling
Besøg Børkop Vandmølle, hvis originale mølle stadig fungerer, og museet Farbror Svends Samling med museum om landbrug, håndværk og husholdning fra gammel tid.

Trolden Ene Øjesten
Find Thomas Dambos trækunstværk Ene Øjesten i Børkop nær Vejle. Tag på troldejagt i den smukke natur. Læs om trolden her.

Børkop Svømmehal
I hjertet af Børkop ligger Børkop Svømmehal med plads til, at hele familien kan boltre sig i varmtvandsbassiner, sauna og bassiner til børn og med vipper.

Restaurant Børkop Vandmølle
Nyd stemningen på Restaurant Børkop Vandmølle til frokost, brunch eller aften. Restauranten er også velegnet til kurser, møder og andre arrangementer.

Friluftsfreak anbefaler: Kærlighedsstien i Børkop

Skærup Zoo
Oplev mere end 100 dyrearter i Skærup Zoo ved Børkop tæt på Vejle. Klap, fodre og kom tæt på dyrene. Her er både vilde dyr, legesyge aber og klappedyr.

Comwell Kellers Park
Hotel Comwell Kellers Park er en historisk naturskøn perle ved Vejle Fjord. Forkæl krop og sjæl i spa, nyd et fantastisk måltid eller udforsk golfbanen.

Comwell Kellers Park Vejle - spa
Hos Comwell Kellers Park spa finder du både luksus wellness med spafaciliteter som walk in shower, urtesauna, lysterapi og mere. Perfekt til en weekendtur.

Kellers Minde Museum
Lær mere om De Kellerske Institutioners historie i Brejning, hvor I kan se værktøjer, billeder og bøger fra den tidligere institution for udviklingshæmmede.

De Kellerske Anstalter
Besøg de gamle Kellerske Anstalter i Brejning og oplev stedets natur og historie. Find mere information her.

Your Perception - kunstværk i Brejning
Kunstværk ved Comwell Kellers Park skabt af den verdenskendte kunstner, Jens Galschiøt. Læs mere her.

Mørkholt Strand Camping
Naturskøn campingplads med luksushytter tæt på Mørkholt Strand ved Vejle. Med legeplads, butik, cafeteria, swimmingpool og spændende aktiviteter.

Mørkholt Strand
Mørkholt Strand har både finkornet sandstrand ved Vognkær Enge og en stenstrand med læ ved Mørkholt Hage. Stranden har faciliteter som badebro, kiosk og toilet.

Høll Strand (Fladstranden)
Høll Strand, Fladstranden, ligger bred og stenfri ved Vejle tæt på Rands Fjord. Besøg den handicap- og børnevenlige strand med kiosk og toiletter.

Holtser Hage Strand
Holtser Hage Strand er en naturskøn strandtang med fred og ro på sydsiden af Vejle Fjord ved Børkop og Brejning. Parkér ved Andkær Vig og gå en tur i naturen.

Brejning Strand
Brejning Strand er en fredelig og børnevenlig strand på sydsiden af Vejle Fjord tæt på Brejning Lystbådehavn med restaurant, bålplads og parkeringsmuligheder.

Munkebjergskoven, Vejle
Gå på opdagelse i den kuperede bøgeskov, Munkebjergskoven, på sydsiden af Vejle Fjord. Her er gode muligheder for lange gåture og leg.

Munkebjerg Hotel
Munkebjerg Hotel ved Vejle Fjord indbyder til hygge og afslapning og har både konferencefaciliteter, festlokaler, natklub, kasino, spa og flere restauranter.

Munkebjerg Fit & Relax
I Munkebjerg Fit & Relax kan du tage en tur i fitness, en svømmetur eller et damp- og spabad. Slap af i liggestole eller med wellness-behandlinger.

Jackpot Restaurant, Casino Munkebjerg
Få en spændende aften på Jackpot Restaurant, Casino Munkebjerg, hvor du udover at nyde gourmetmaden kan kigge på aktiviteterne i casinoet.

Østkystruten - nationalrute 5: Juelsminde - Fredericia
På cykelruten Østkystruten, nationalrute 5, kan du opleve Vejles dejlige strande, slotte, herregårde, natur og byliv med museer mellem Juelsminde og Fredericia.

Vandmølleruten - 32 km
Vandmølleruten er en lokal cykelrundtur i den sydøstlige del af Vejle. Se Vejles fine vandmøller med den kendte mølle, Børkop Vandmølle.

Rands Fjord og Trelde Næs - 43 km
Cykl langs Rands Fjord og Trelde Næs, den lokale cykelrundtur, hvor du kommer til kysten ved Mørkholt, Høll og Hvidbjerg.

Syd om Vejle Fjord - 43 km
Tag på den lokale cykelrute Syd om Vejle Fjord. Nyd Munkebjerg Skovs smukke natur, se Mørkholt strand og kør gennem centrum af Vejle på turen.

Børkop Rundt - 45 km
Den lokale cykelrute Børkop Rundt på 45 km fører dig gennem smukt og kuperet terræn syd for Vejle Fjord. Test Danmarks hårdeste bakker. Download ruten til GPS.

Bike Friends Vejle

Transport og parkering
Børkops historie
Børkop er primært vokset op omkring anlæggelsen af den østjyske længdebane fra 1860 og frem. Fra at være en lille landsby udviklede Børkop sig hurtigt til at være en lidt større stationsby. I 1970 blev byen det administrative centrum for den daværende Børkop Kommune.
Børkop er Vejle Kommunes næststørste by med godt 6.000 indbyggere. Byen nyder godt af sin placering nær Vejle og vigtige færdselsårer og oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst.
