Strande ved Vejle Fjord
En tur til stranden er for mange indbegrebet af en rigtig sommerferie. Vejle har smukke kyster og mange voksen- og børnevenlige strande. Her er strande for dig, der søger det bynære med kiosk og masser af aktiviteter og dig, der blot foretrækker en fredelig tur.

Blå Flag
Find områdets Blå Flag-strande samt aktiviteter og faciliteter på strandene ved at følge dette link: Strande og badevand | Vejle Kommune
Vinterbadning
Vil du ud og vinterbade i stedet? Læs mere om vinterbadning og få gode råd og tips til en god badetur ved at følge dette link: Vinterbadning ved Vejle Fjord | VisitVejle

Albuen Strand
Albuen Strand ligger tæt på Vejle by på Vejle Fjords nordside. Nyd den handikap og børnevenlige strand med kiosk, toilet, legeplads og parkeringsplads.

Brejning Strand
Brejning Strand er en fredelig og børnevenlig strand på sydsiden af Vejle Fjord tæt på Brejning Lystbådehavn med restaurant, bålplads og parkeringsmuligheder.

Holtser Hage Strand
Holtser Hage Strand er en naturskøn strandtang med fred og ro på sydsiden af Vejle Fjord ved Børkop og Brejning. Parkér ved Andkær Vig og gå en tur i naturen.

Hvidbjerg Strand
Hvidbjerg Strand ligger med sin store hvide sandklit skønt mellem Vejle og Fredericia. Nyd udsigten over Vejle Fjord ved den børnevenlige strand.

Høll Strand (Fladstranden)
Høll Strand, Fladstranden, ligger bred og stenfri ved Vejle tæt på Rands Fjord. Besøg den handicap- og børnevenlige strand med kiosk og toiletter.

Ibæk Strand
Ibæk Strand ligger på sydsiden af Vejle med skøn udsigt over fjorden. Her finder du en strand med badebro, borde og bænke, toilet, ishus/kiosk og legeplads.

Mørkholt Strand
Mørkholt Strand har både finkornet sandstrand ved Vognkær Enge og en stenstrand med læ ved Mørkholt Hage. Stranden har faciliteter som badebro, kiosk og toilet.

Sellerup Strand
Sellerup Strand er en bred, stenfri og børnevenlig strand på sydsiden af Vejle Fjord. Her finder du uskøn udsigt, gode parkeringsmuligheder og badebro.

Tirsbæk Strand
Tirsbæk Strand ligger på nordsiden af Vejle Fjord med børnevenlige faciliteter, kiosk, badebro, toilet og parkering tæt på Tirsbæk Slot. God til vinterbadning.
